Integrer dig!... Røvhul...

Jeg lever i Danmark, og her i Danmark arbejder vi hårdt på at integrere folk. Altså når vi ikke kalder dem tyve, aber, kvindeundertrykkere og små balade magere. Vi arbejder hårdt på at de skal have sig en uddannelse, meeen vi har det også med at afvise dem når de tager ud for at søge arbejde. Dem som firmaer mest afviser er, kvinder der er i alderen til at få børn og folk med anden etnisk baggrud.

Vi vil rigtig gerne have dem integrert i vores samfund. Så vi kalder dem Ny-Danskere, Folk af anden etnisk baggrud, udelæninge, flygtinge, perker svin etc. Også dem der er født og opvokset i Danmark bliver kaldt "ny-danskere" selvom de altid har været danskere. For vi vil jo så gerne have dem integreret.

Jeg har en veninde, hendes mor er pære dansk og hendes far er fra Pakistan. Hun bliver kaldt ny-dansker? Samtidig har jeg en anden veninde der er 100% fra tyskland, hun bliver kaldt Dansker. Hun er tilflyttet hertil fra Tyskland, den anden har aldrig været i pakistan. Så føler jeg lidt at der er et aller andet galt? Og hvad vil det sige at de er integreret i samfundet? At de kan sproget? At de kan lave brun sov og katofler? Eller at de går klædt som os og farver huden hvid? Jeg så idag hvad der er mit svar på integreret en mellem aldrende kvinde komme kørende på en Christiania cykel, med et barn siddende og læse Urban í vognen. Hun var åbenlyst Muslim med tørklæde og fuld af tøj med spræl, og som toppen af kransekagen havde hun en fin lyserød cykelhjelm med blomster på. Hvis det ikke er integration så ved jeg ikke hvad er.

"jeg er teenager" Er altid den mest holdbare undskyldning!

Jeg erklærer jer nu for...

Nogen gange føler jeg mig som palle alene i verdenen. Er jeg den eneste pige i univærset der ikke har planlagt sit bryllup siden hun var 5? Jeg gider da godt nok ikke giftes! Men for at være fair laver jeg lige en lille for og imod liste:

IMOD

1. Man skal ses med sin familie



2. Man skal købe tøj man ALDRIG for brugt igen



3. Man skal op på rådhuset (nej jeg skal IKKE giftes af en præst i krike, jeg er ikke kristen)



4. Det er MEGET svært at komme ud af igen



5. Jeg får det ikke specielt bedre som person af det

Oooog FOR:

1. Kage



2. En fin ring



3. Kage

Mere kan jeg altså ikke komme på? Undskyld hele samfund der mener det er noget af det smukkeste og man ikke er ordentlig sammen før man er gift. Jeg kan virkelig ikke se det helt fantastiske? Måske sker der noget med ens bankkonto? Men det er jeg ærligttalt liiiidt ligeglad med.
De eneste dyr der dyr der siger jamen lad os da være sammen for livet er ænder. Og ærligt talt hvem fanden gider være en and? Hvis folk har lyst til at gifte sig jamen så fred være med det! Jeg skal bare ikke!
Jeg har jo også mine egne små bindingsproblemer så det falder bare ikke mig logisk at man skal skrive ned på papir, jeg vil dø når du dør og mit liv betød intet før du brugte min tandbørste. Alt det kan da være meget hyggeligt, men man kan stadig gå rundt og være fantastisk forælsket uden at være gift.

Kan man ikke være lykkelig før man er bundet for livet?

Flyvende Farmor og alle børnene i kardemommeby

Jeg har en storebror. Og den storebror har en datter. Det gør mig til faster, det tar' jeg ikke så tungt og jeg mærker det på ingen måde i min hverdag. MEN min mor... Hun er jo blevet Farmor, og nu selvom det er 3 år siden er hun begyndt at bruge det som en undskyldning for at gøre utroligt "gammel dags" ting. Så sent som i sidste uge kommer jeg hjem og ser at vores spisebor er ved at blive voldtaget af brundt stoft og garn stumper, og frem fra dette bløde helvede stikker min mors hoved op og siger " jeg broderer juletræstæppe (?!), det må man jo godt når man er blevet farmor!". Jeg som en hver anden datter der er vokset op med usædvanlige mærkelige forældre tænker ikke rigtig mere over det. Men nu er det ved at gå for vidt, min mor har altid haft en dårlig vane med at nynne med på sange. Dvs. ALLE sange, også dem hun aldrig har hørt før eller ikke rigtig kan melodien på. Men det er ikke helt min pointe idag sad vi og så et program, også begynder min mor at svare dem i fjernsynet, og give dem ret? "jo altså jeg har jo en kæreste" min mor= "Ja det har du" SÅdan lød det igennem hele programmet. Det fik mig til at tænke, jeg sad også og så noget stand-up (er der egentlig et dansk ord for stand-up?) og der snakkede han også om overgangsalderen og ærligt talt glæder jeg mig lidt til den. Prøv at tænke på alt det lort man kan slippe afsted med? Det er jo ligsom at være teenager?

Og som noget helt andet, min anden storebror er lige begyndt på uni, jeg sad og læste urban og der er der skrevet med store bogstaver " Generation MIG indtager universiteterne" og jeg fik et lille fnise anfald i toget fordi hjemme hos mig har det altid været sådan at min ælste store bror var klog og klarede sig selv fik at barn og flyttede, MEN min anden storebror har været lidt det der problembarn, han ville ikke gå i børnehave og han fik ikke de bedste karaktere så mine forældre havde henderne fulde med ham, også kom jeg, en del af den glemte generation. Endnu engang er det lidt sjovt fordi jeg har altid rendt rundt og klaret mig selv ( og det er jeg rigtig glad for) Men min pointe er nok bare at jeg er sku glad for at jeg er en del af den glemte generation istædet fir generation MIG.

Hvad er egentlig værst? At dø eller være morderen?